
Meditation og foredrag
Buddhistisk Center København afholder foredrag og kurser om diamantvejsbuddhisme og buddhistisk meditation flere gange om ugen. Det faste program og næsten alle øvrige foredrag og kurser er gratis.
Centret besøges dagligt både af folk, som bare er nysgerrige og vil vide mere om buddhismen, og af nye og gamle buddhister. Om dagen er der ofte foredrag for skoler og seminarier, om aftenen er der fælles Karmapa-meditation og næsten hver aften er der foredrag.
Hvis man vil besøge Buddhistisk Center København eller bare høre nærmere, så ring eller send en e-mail. Man er også meget velkommen til at dukke op til introduktionsforedragene 1. og 3. mandag i måneden eller til de ugentlige emneforedrag om tirsdagen. Der er ingen tilmelding og du skal bare dukke op som du er.
